mandag den 8. april 2013


International Harvester og John Deere på National Farm Machinery Show


Det 49’ende National Farm Machinery Show fandt sted i Luisville, Kentucky fra den 12. til den 15 februar. Dette årlige show er et af de største i hele verden af sin slags, hvor folk med interesse for landbruget kan møde hinanden, og se nogle af de nyeste tendenser, nyeste teknologier, fedeste udstyr og se hvordan producenterne har udviklet deres produkter.
Det 46’ende Championship Tractor Pull blev også afholdt i forlængelse af dette show. Konkurrencen er virkelig imponerende. Til konkurrencen er der i alt fem forskellige kategorier, hvor top tunede maskiner kæmper om store præmier. I den kategori der hedder Super Farm Tractor, som er landbrugstraktorer op til 9.300 pund, var der igen i år hård konkurrence mellem to modeller, International Harvester modellen IH7200 og John Deere modellen JD4430. Begge maskiner bliver regnet som nogle af de bedste modeller fra de respektive producenter, og de fleste der kører disse mærker, er enige i denne påstand. Det skal nævnes at det var en IH 7220 der vandt konkurrencen i år, men vi synes helt sikker at begge maskiner bør overvejes, når man skal ud og investere i en ny eller brugt traktor. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar